Indhold

30.06.18 15:00

Konference om socialøkonomisk virksomhed og kommunernes rolle

Konference om socialøkonomisk virksomhed og kommunernes rolle
Hvordan kan din kommune få succes med at understøtte socialøkonomisk virksomhed som led i at skabe vækst og undgå marginalisering? KL og Videnscenter for Socialøkonomi inviterer til konference d. 10. september.

Nøglen til et bedre velfærdssamfund ligger i at få de store grupper af borgere, som af den ene eller anden grund står uden for jobmarkedet i arbejde. Socialøkonomiske virksomheder er derfor på manges læber, fordi de udgør eksempler på, at der kan findes en plads i samfundsøkonomien, hvor udsatte borgere er konkurrencedygtige og gør en forskel.

KL og Videnscenter for Socialøkonomi stiller skarpt på socialøkonomisk virksomhed og kommunernes rolle, når vi d. 10. september afholder konference i Copenhagen Dome i Taastrup.

På konfernecen vil oplægsholdere og debattører besvare en lang række spørgsmål. Kan vi få volumen i antallet af socialøkonomiske jobs, som skabes? Hvordan sikrer vi, at de socialøkonomiske virksomheder har fokus på at træne borgernes kompetencer til videre ansættelser i erhvervslivet? Og kan socialøkonomiske virksomheder være med til at skabe liv og vækst i lokalområder?

Du kan bl.a. møde professor Anker Brink Lund fra CBS, direktør Christian Harsløff fra Roskilde Kommune, branchedirektør Jon Krog fra Selveje Danmark, direktør Christiana Grøntved fra Incita og direktør Mikkel Holmbäck fra Glad Fonden.

Læs mere og tilmeld dig konferencen her.

Annonce


KL's Konsulentvirksomhed   Weidekampsgade 10   Postboks 3370   2300 København S   tlf. 3370 3321

Annonce

Annonce