Indhold

13.11.17 08:00

Brug den reviderede servicelov som løftestang

Brug den reviderede servicelov som løftestang
Hvor klar er din kommune til at gribe de muligheder for udvikling af praksis, som revideringen af servicelovens voksenparagraffer skaber? Og hvor kan I sætte ind med den største gevinst? KLK's parathedsscreening giver dig nogle af svarene.

Per første januar 2018 træder revideringen af servicelovens voksenparagraffer i kraft. Den helt store ændring omhandler ændringen af formålsparagraffen og de nye §82-bestemmelser. Der kommer et stærkere fokus på ”ansvar for eget liv” og på at gribe udviklings- og rehabiliteringsmuligheder sammen med borgeren.

KLK - KL's Konsulentvirksomed - tilbyder i den forbindelse en parathedsscreening, som består af en selvvurdering, der foretages af ledere og medarbejdere i jeres organisation. Inden for forskellige parametre, skal I vurdere, hvor parate I er til at udvikle og implementere en ny praksis, som i højere grad baserer sig på rehabilitering og forebyggelse. Derudover består screeningen af enkel nøgletalsanalyse.

I screeningen giver den enkelte kommune en pejling af, hvor dens styrker og svagheder ligger i forhold til at gribe potentialerne i den reviderede servicelov. Og samtidig identificeres inspiration og læring på tværs af kommuner.

Resultaterne af screeningen præsenteres og sættes i perspektiv på en inspirationsdag, hvor vi udforsker mulighederne for at udvikle forebyggende og rehabiliterende indsatser. Dagen vil sætte fokus på trædesten og benspænd for udvikling af ny socialfaglig praksis, de væsentligste juridiske opmærksomhedspunkter samt potentialer for/stjælværdige metoder til arbejde rehabiliterende og forebyggende inden for servicelovens voksenparagraffer,

Det koster 10.000 kr. (ex moms) at deltage i screningen – med i prisen er 2 pladser til inspirationsdagen. Ekstra deltagere koster 1.200 kr. deltager. Der gennemføres to forløb - et i Jylland og et på Sjælland:

Forløb på Sjælland:

Screeningen forløber fra 22. – 26. januar 2018

Inspirationsdagen afholdes den 6. februar i KL-huset

Forløb i Jylland:

Screeningen forløber 5.-9. februar 2018

Inspirationsdagen afholdes den 1. marts på Comwell Kolding

Tilmelding:

Tilmeld dig ved at sende en mail til jeca@kl.dk med følgende oplysninger: Navn, efternavn, mail, tlf., kommune, adresse, postnr., by, EAN-nr samt navnet på den anden deltager på inspirationsdagen. Hvis der er ekstra deltagere, skal deres navne blot tilføjes.

Hvis du har yderligere spørgsmål til screening eller inspirationsdag, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Astrid Jensen-Kanstrup på acj@kl.dk eller 3370 3522.


KL's Konsulentvirksomhed   Weidekampsgade 10   Postboks 3370   2300 København S   tlf. 3370 3321