Indhold

11.05.17 09:30

Administrationen må ikke gå i stå på grund af valget

Administrationen må ikke gå i stå på grund af valget
Valgår skal ikke være en særlig disciplin i kommunens administration. Sådan lyder et af budskaberne, når kommunaldirektør i Høje-Taastrup Kommune Lars Holte gæster seminaret ”Konsulent i en politisk styret organisation” til august.

2017 står i høj grad i kommunalvalgets tegn. Selv om valget først foregår til november, er valgkampen allerede godt i gang. Og ifølge kommunaldirektør i Høje-Taastrup Kommune Lars Holte har valget også betydning for kommunens administration.

”Det er selvfølgelig vigtigt at være opmærksom på, når byrådet går på valg, men man skal også passe på ikke at gøre det til en særlig udfordring, for det er det ikke. Det handler for eksempel om, at man skal være opmærksom på, om noget kan blive en del af valgkampen”, forklarer han.

Kommunen må ikke gå i stå

Lars Holte peger samtidig på, at livet i administrationen går videre, selv om valget er skudt i gang. Derfor skal man finde en passende balance mellem drift og valgkamp.

”I de store projekter og processer, hvor eksempelvis politikere og erhvervslivet er inddraget, skal man for eksempel være ekstra opmærksom på timingen i forhold til valget, så beslutningerne ikke influeres af valget”, siger han.

Du kan høre mere til Lars Holte og hans borgmester Michael Ziegler (K) på døgnseminaret ”Konsulent i en politisk styret organisation” den 28. og 29. august 2017. Læs mere og tilmeld dig her.


KL's Konsulentvirksomhed   Weidekampsgade 10   Postboks 3370   2300 København S   tlf. 3370 3321