Indhold

11.10.18 14:30

Den evige kamp om at være på forkant

Den evige kamp om at være på forkant
Det økonomiske råderum er væk! Det er en del af mange kommunalpolitikeres virkelighed. Men hvordan genvinder man råderum og handlemuligheder? Og hvem har ansvaret for, at det sker? Vejene til økonomisk råderum er mange og forskellige.

Økonomisk råderum handler om de økonomiske muligheder for at tage politiske initiativer. Derfor står økonomisk råderum højt på ønskelisten hos de fleste lokalpolitikere. For når det økonomiske råderum er væk, har man ikke længere mulighed for at tage nye initiativer eller investere i nye løsninger.

I mange kommuner er det også ensbetydende med, at de har et strukturelt problem med sammenhængen i kommunens økonomi. Det vil sige, at det økonomiske råderum ikke kommer igen af sig selv, men kræver politisk handling. Der er imidlertid ikke meget hjælp at hente udefra. Derfor er økonomisk råderum noget, som kommunerne skaber indefra ved at frigøre midler fra den eksisterende drift. Men hvordan gør man det?

Flere kommuner er udfordret

I forbindelse med budgetlægningen for 2019 og overslagsårene (2020-22) har mange kommuner oplevet, at deres økonomiske råderum er forsvundet, og i flere af kommunerne er problemet strukturelt. Det kan skyldes færre indtægter eller stigende udgifter i forhold til det forventede. Mange kommuner har for eksempel haft en uventet udgiftsvækst på de specialiserede børne- og voksenområder.

Når det økonomiske råderum er væk, begynder spørgsmålene om, hvorfor det er forsvundet at melde sig. På KL’s konference ”Kommunaløkonomiske råderum – I et 3 årigt perspektiv” den 6. november 2018, sætter vi med en række eksempler fokus på, hvordan man kan skabe et økonomisk råderum.

Ubalancerne

Hvis der er strukturel ubalance, er det afgørende at analysere kommunens indtægter og udgifter nogle år tilbage og nogle år frem. Det er samtidig relevant at undersøge en række indikatorer, der siger noget om, hvor man som kommune adskiller sig fra andre kommuner.

Nogle af de typiske indikatorer, der kan pege på potentialer for råderum, er udgifternes størrelse på et område, områdets aktivitetsudvikling og niveau, effekterne af aktiviteterne (eksempelvis en investeringsstrategi på et område), størrelsen på takster/enhedspriser eller organiseringen af opgavevaretagelse. Alt sammen vurderet i forhold til sammenlignelige kommuner.  

De interne udfordringer

Internt i kommunen er der også en række indikatorer, som kan fortælle om potentialer for øget råderum. Det kan eksempelvis være interne forskelle i serviceniveau, praksis og enhedspriser på tværs af geografi (for eksempel mellem tidligere kommuner) og mellem institutioner, forskellig visitationspraksis hos medarbejderne og forskellig anvendelse af kommunens tilbud.

Sammenligningerne kan give viden om, hvor der bør analyseres i dybden, og hvor der varigt kan frigøres økonomiske midler. Interne sammenligninger giver ofte overraskende resultater.

Grønthøsteren er kortsigtet

Vejene til økonomisk råderum er mange og forskellige. Mange kommuner vælger at bede udvalgene om at finde en besparelse på én eller flere procent af budgettet. Udfordringen i den metode er imidlertid, at man oftest ikke får håndteret det strukturelle problem i kommunens økonomi, men blot skåret et lag af udgifterne alle steder. En grønthøster kan være med til at løse problemet på kort sigt, men er sjældent en klog løsning på det langsigtede problem.

Andre kommuner vælger at lave effektiviseringskataloger med forslag, der ikke må medføre serviceforringelser for borgerne. Denne metode løser dog heller ikke nødvendigvis de strukturelle problemer. Det gælder særligt, hvis problemet er et for højt serviceniveau i kommunen i forhold til det, som skatterne kan finansiere, eller hvis der er tale om forskellige serviceniveauer og praksis internt i kommunen.

Find de strukturelle problemer

Hvis de strukturelle problemer skal håndteres, er man som kommune nødt til at gå mere grundigt og ofte drastisk til værks. Det betyder analyser af, hvor strukturproblemerne findes, og et fokuseret spare- og effektiviseringskatalog, der reelt håndterer problemerne. I et sådant katalog er forslagene afstemt efter, hvor det på kort og længere sigt er nødvendigt at ændre i udgifts- og eller serviceniveauet. Kataloget er samtidig karakteriseret ved, at besparelsesforslagene ikke er ligeligt fordelt mellem kommunens velfærdsområder.

Værktøjskassen

Værktøjerne til analyse og udpegning af de strukturelle problemer og til arbejdet med råderumsforslag kan inddeles i tre hovedkategorier; opgaveorganisering og styring, omkostningsstruktur og ressourceanvendelse samt serviceniveau og praksis.

Opgaveorganisering og styring

Opgaveorganisering og styring fokuserer på, hvordan kommunen leverer de forskellige services. De typiske værktøjer er:

  • Spildanalyser, hvor man kigger efter, om der er overproduktion, ventetid og fejlhåndtering.
  • Strukturanalyser, hvor man undersøger, om ændringer i eksempelvis skolestruktur, dagsinstitutionsstruktur, administrativ struktur eller ledelsesstruktur kan reducere omkostningerne.
  • Proces-/arbejdsgangsanalyse om, hvor effektivt kommunen har tilrettelagt processerne omkring sagsbehandling i forbindelse med visitation, job- og aktiveringstilbud, byggesager mm.

 Omkostningsstruktur og ressourceanvendelse

I forhold til analyser af kommunens omkostningsstruktur og ressourceanvendelse kigger man særligt på kommunens måde at tildele budgetter og anvende budgettet på. Der indgår typisk:

  • Omkostningsanalyser, hvor man kigger på størrelsen af lønningerne, timeløn, eksterne omkostninger, takster og omkostningsmix.
  • Planlægningsanalyser, hvor man undersøger, hvordan man anvender den tid, der er til rådighed – eksempelvis lærernes tidsforbrug, ATA-tid m.v.
  • Budgettildelingsanalyser, hvor man undersøger de budgetmodeller og de tildelingsparametre, man anvender, og om de parametre, der er i modellerne, giver incitamenter til effektiv udnyttelse af de tildelte ressourcer.

Serviceniveau og praksis

Ved serviceniveau og praksis fokuserer man på, hvordan serviceniveauet udmøntes. Det handler bl.a. om:

  • Tildelingspraksis, hvor man undersøger, hvordan der visiteres til hjemmehjælp, sociale tilbud, sociale ydelser, specialundervisning eller anden støtte.
  • Serviceniveauanalyser, hvor man kigger på, hvilket serviceniveau der tilbydes på velfærdsområderne eller i administration - herunder om niveauet er i overensstemmelse med det, der politisk er vedtaget, og om niveauet er væsentligt anderledes end i andre kommuner.

Den gode proces og de gode forslag

Når der arbejdes med at skabe et økonomisk råderum, er det en fordel, at man er i stand til at slagte hellige køer og indstillet på at rette blikket på områder, som politisk og administrativt kan gøre ondt. Derfor er det uhyre vigtigt med et godt samspil mellem det administrative og politiske niveau.

Alle niveauer i kommunen bør spille med og inddrages undervejs. Det er normalt en forudsætning for en god proces. Mange kommuner vil undervejs i arbejdet opleve, at inspiration fra andre kommuner kan gøre det nemmere at analysere og diskutere områder, som under andre omstændigheder vil være hellige.

Derfor arbejder vi i KL målrettet med at identificere, indsamle og sprede de godes cases. Konferencen ”Kommunaløkonomisk råderum – I et 3 årigt perspektiv” er netop et forsøg på at skabe de bedste rammer for vidensdelingen af både forslag og metoder til at skabe et øget kommunaløkonomisk råderum.

Ovenstående har været bragt som kronik på kommunen.dk.


KL's Konsulentvirksomhed   Weidekampsgade 10   Postboks 3370   2300 København S   tlf. 3370 3321