Indhold

30.11.16 15:30

Er jeres organisation gearet til fremtiden?

Er jeres organisation gearet til fremtiden?
Få KLK til at lave et 360 graders eftersyn af jeres organisation, så I får til gengæld et solidt grundlag for at lægge en strategi, der gør det muligt for jer at udnytte jeres nuværende kompetencer og imødekomme fremtidens krav og forventninger.

Verden står ikke stille, og det gør jeres organisation heller ikke. Hvad enten det er på et enkelt forvaltningsområde eller hele den kommunale forvaltning, er der krav om, at I fremover skal kunne noget mere og andet end i dag. Borgere og politikere har nye behov og forventninger. I selv og jeres medarbejdere kan og vil noget, og teknologien giver jer nye muligheder.

KLK tilbyder at lave en analyse, hvor vi sammen med jer kommer 360 grader rundt om jeres organisation. Vi ser på den både udefra og indefra, hvad I kan, og hvad I skal.

Eftersynet af jeres organisation tilrettelægges på baggrund af jeres egne ønsker og behov, men vi sørger for at sikre, at analysen udfordrer og udvikler på områder, som I måske ikke selv har tænkt på.

Analysen kan fx anvendes til, at vi sammen udvikler en række scenarier bredt for jeres organisation med angivelse af veje dertil samt de nødvendige kompetencer. Analysen kan også danne baggrund for, hvordan I fremover skal tilrette jeres interne arbejde, samarbejdsrelationer, borgerinddragelse, politikudvikling, styring, ledelse mv., så I bedst lever op til fremtidens krav og forventninger.

Er det jeres interne eller eksterne samarbejde, I vil udvikle, er det øget effektivitet I er på jagt efter, eller vil I mere allround blive klogere på fremtidens krav og muligheder?

I KLK har vi stor erfaring med organisationsanalyser med meget forskellige udgangspunkter, og i vores analysedesign tager vi altid hensyn til de lokale forhold i den organisation og kommune, vi arbejder for, og de konkrete behov, der er baggrunden for analysen.

Vi har solid viden inden for alle de store serviceområder om, hvilke udfordringer de står over for, hvordan opgaveløsningen kan tilrettelægges, styringsforhold, samarbejdsforhold mv. Vi har samtidig fokus på de politiske processer som et aktiv i de organisatoriske processer.

Med et 360 graders eftersyn fra KLK er I garanteret en grundig og inddragende proces, der bl.a. kan bygge på interview med alle relevante parter, antropologiske studier og benchmarking. Resultatet bliver konkrete forslag, I let kan arbejde videre med.

Tag kontakt til souschef Peter Bogh på peb@kl.dk, tlf. 21 34 44 45 eller chefkonsulent Søren Sønderby på sby@kl.dk, tlf. 30 50 53 33 for yderligere information og aftale om samarbejde.  


KL's Konsulentvirksomhed   Weidekampsgade 10   Postboks 3370   2300 København S   tlf. 3370 3321