Indhold

17.08.17 11:00

Find den rigtige metode og undgå fejlrekrutteringer

Find den rigtige metode og undgå fejlrekrutteringer
På KLK’s temadag om ansættelsessamtaler d. 11. oktober 2017 kommer vi bl.a. omkring forskellige metoder, der kan bruges til at afdække kandidaters kompetencer og dermed sikre det rigtige match mellem job og kandidat.

Det er dyrt at ansætte den forkerte medarbejder. Dels skal I igennem hele rekrutteringsfasen igen, og dels kan I risikere at være at underbemandet i endnu en periode. Det kan derfor godt betale sig at ofre tid og ressourcer på at få ansat den rigtige.

På KLK’s temadag om ansættelsessamtaler den 11. oktober 2017 tager vi fat i nogle af de svære aspekter ved rekrutteringsfasen. Chefkonsulent i KL's Konsulentvirksomhed (KLK) Claus Herbert, der bl.a. arbejder med rekrutteringer, vil komme ind på forskellige metoder, og gennem praktiske øvelser vil du komme til at arbejde med, hvordan du selv bliver bedre til ansættelsessamtalen, når du er den, der skal ansætte.

For det handler om at bruge nogle metoder, der både er relevante i forhold til at vurdere det, man ønsker at vurdere, og som signalerer, at alle kandidater bliver behandlet fair og professionelt. 

”Nogle metoder er bedre end andre i forhold til at skabe et match mellem job og kandidat. På temadagen kommer vi ind på, hvilke metoder der skaffer dig den højeste træfsikkerhed mellem kandidaterne og jobbet,” forklarer han.

Hvis man som arbejdsgiver ikke er bevidst om de metoder, der kan vælges mellem, får man svært ved at afdække de enkelte kandidaters kompetencer i forhold til jobbet.

Sæt det rigtige hold

Derudover handler rekrutteringsprocessen ifølge Claus Herbert om at være skarp på, hvad det er for en stilling, man ansætter til. Hvilke opgaver rummer den? Og hvilke kompetencer og viden er der brug for?

”Vi har en tendens til at blive trygge og glade, når vi møder nogen, der ligner os selv. Derfor ansætter vi ofte folk, som ligner os selv”, siger Claus Herbert.

Han påpeger i samme ombæring, at der ofte er en tendens til, at der er for få eller for mange involveret i ansættelsesprocessen. Det er derfor også vigtigt at få sat det rigtige hold.

Du kan høre mere om ansættelsesprocessen og få nogle gode råd til ansættelsessamtaler på temadagen d. 11. oktober. Læs mere og tilmeld dig her.


KL's Konsulentvirksomhed   Weidekampsgade 10   Postboks 3370   2300 København S   tlf. 3370 3321