Indhold

22.12.16 12:00

Hvor mange plejeboliger skal der bruges i fremtiden?

Hvor mange plejeboliger skal der bruges i fremtiden?
Plejeboliger er en mærkbar økonomisk belastning for enhver kommune – særligt hvis man har for mange! Derfor bør overvejelser om udbygning følges af grundige analyser af det reelle behov i lyset af stadig sundere ældre.

Det er en kendt sag, at antallet af ældre stiger. Samtidig bliver de ældre sundere og sundere. Fremtidens ældre vil leve et aktivt og uhindret liv længere, og deres behov for pleje vil opstå senere i livet.

Danmarks Statistik forventer, at middellevetiden for en 65-årigmand vil stige fra 18,5 år i 2016 til 20,5 år i2030. De 65-årige kvinder kan forvente en lidt mindre stigning i middellevetiden med 1,5 år, men kan fortsat forvente at leve mere end to år længere end mændene – 22,6 år.

Ekstra leveår er ”gode leveår”

Der er blevet gisnet om, hvorvidt de ekstra leveår er en forbandelse eller velsignelse. Vil den ekstra levetid være præget af sygdom, smerter, demens eller anden kognitiv svækkelse? Lykkeligvis tyder intet på noget sådant. Størstedelen, hvis ikke al den ekstra levetid, ser ud til at ske som såkaldt ”gode leveår”, hvor livet ikke er hæmmet af væsentlige smerter eller funktionsnedsættelser.

Nogle opgørelser finder sågar, at antallet af ”dårlige leveår” falder, mens antallet af ”gode leveår” stiger i takt med den stigende levetid. Det er godt for den enkelte – og det er også godt for kommunerne, særligt hvis man forstår at tilpasse sig udviklingen.

En opgørelse fra det medicinske tidsskrift, The Lancet, fra 2015 over udviklingen i gode og dårlige leveår i Danmark fra 1990 til 2013 konkluderer, at antallet af gode leveår i perioden er øget med 4,5 år, mens antallet af dårlige år blot er steget med et halvt år.

Selv om der ikke er grundlag for at sætte lighedstegn mellem ”dårlige leveår” og behovet for én plejebolig, så er det vigtigt at tage højde for den forbedrede sundhed i vurderingen af fremtidens plejeboligbehov. En anden undersøgelse over ældre i USA konkluderer noget tilsvarende.

Behovet kan let overvurderes

De enkleste og mest anvendte metoder til estimering af behovet for plejeboliger giver en stigning i antal på op mod 80 procent frem mod 2030. Det reelle behov vil være – blandt andet på grund af sund aldring – lavere. Inkluderes sund aldring i fremskrivningen, kan behovet for plejeboliger i 2030 estimeres til i stedet at være 30 procent større end i dag. Fremskrivningerne er naturligvis behæftet med væsentlig usikkerhed.

Der er cirka 44.000 plejeboliger til ældre i Danmark i dag. En stigning på 80 procent svarer til 35.000 ekstra plejeboliger, mens 30 procent svarer til cirka 13.500. Forskellen mellem de to fremskrivninger svarer for landets kommuner alene i driftsomkostninger til syv–otte milliarder kroner. I en helt ny spørgeskemaundersøgelse spørgeskemaundersøgelse foretaget af KL angiver under halvdelen af kommunerne, at de inddrager sund aldring i fastlæggelsen af behovet for plejeboliger. Hvad gør i?

Ovenstående er et uddrag af Økonomisk Perspektiv i Nyhedsmagasinet Danske Kommuner. Læs hele artiklen i bilaget nedenfor.

Du kan læse mere om KLK’s ydelser i forhold til plejeboliganalyser her.


KL's Konsulentvirksomhed   Weidekampsgade 10   Postboks 3370   2300 København S   tlf. 3370 3321