Indhold

25.01.18 15:00

KLK skal ændre den organisatoriske struktur i Kerteminde Kommune

KLK skal ændre den organisatoriske struktur i Kerteminde Kommune
KLK skal i løbet af foråret 2018 hjælpe Kerteminde Kommune med at lave en organisatorisk struktur, der bygger på et princip om en flad organisation med fokus på en fælles kultur og helhedsopfattelse.

I forbindelse med budgetaftalen for 2018 har Kerteminde Kommune besluttet, at kommunen vil have lavet en analyse af den administrative organisation. Kommunalbestyrelsen ønsker nemlig at få en kommune, hvor den organisatoriske struktur bygger på et princip om en flad organisation med fokus på en fælles kultur og helhedsopfattelse.

Derfor har kommunen indgået en aftale med KL's Konsulentvirksomhed (KLK) om en organisationsanalyse.

Borgmester, Kasper Ejsing Olesen, glæder sig over at analysen sættes i gang, og han ser frem til samarbejdet med KLK.

”KLK lægger stor vægt på inddragelse af både politikere og medarbejdere, og det er jeg meget glad for. Jeg kan mærke, at de virkelig har forståelse for de politiske intentioner, der ligger bag det arbejde, som de skal i gang med. KLK har desuden mange relevante erfaringer fra lignende analyser og kan trække på deres store netværk i hele den kommunale verden”.

Kontakt chefkonsulent Christian Braad, chsb@kl.dk, tlf. 6170 2063, hvis du vil høre mere om KLK’s projekt i Kerteminde Kommune.


KL's Konsulentvirksomhed   Weidekampsgade 10   Postboks 3370   2300 København S   tlf. 3370 3321