Indhold

06.09.17 09:00

Temadag om udvikling af daginstitutioner

Temadag om udvikling af daginstitutioner
Den 27. november 2017 inviterer KLK til temadag, hvor du kan blive klogere på, hvordan du som leder kan udvikle din daginstitution. Vi kommer både ind på, hvordan du styrker kompetencerne hos den enkelte medarbejder og læreprocesserne hos børnene.

Gennem introduktion til anerkendte metoder og praktiske eksempler sætter vi fokus på, hvordan du som leder kan arbejde med at udvikle fagligheden hos dine medarbejdere i institutionen.

På temadagen kommer du til at arbejde med, hvordan du som leder systematisk kan observere konkrete forløb med børnene og efterfølgende tale med medarbejderne om læringen, fagligheden og de pædagogiske tilgange, sådan at du både styrker kompetencerne hos den enkelte medarbejder og læreprocesserne hos børnene. Dermed kan du give din institution som helhed et fagligt løft.

Du vil få:

  • Inspiration til, hvordan du kan starte - og/eller hvordan du trinvis kan komme videre med den nuværende observationspraksis, så din fremgangsmåde er med til at udvikle en professionel sparringskultur i institutionen
  • Konkrete redskaber til at opbygge en organisatorisk ramme om lederteamets observationer, der bidrager til organisatorisk læring
  • Forslag til, hvordan du kan udvikle samarbejde om observationer medarbejdere imellem
  • Lejlighed til at erfaringsudveksle med andre institutionsledere

Du kan se programmet og tilmelde dig her.

Temadagen afholdes den 27. november 2017 i KL huset, og prisen er 2.495 kr. eks. moms.


KL's Konsulentvirksomhed   Weidekampsgade 10   Postboks 3370   2300 København S   tlf. 3370 3321