Indhold

10.01.14 09:30

Den svenske model virker på Heden

Den svenske model virker på Heden
Det ser ud til, at Sverige har knækket koden på området for udsatte børn og unge. Derfor besøgte Herning Kommune sammen med KORA nabolandet for at hente inspiration. Det er der kommet ”Sverigesprojektet” ud af. Nu har socialrådgiverne færre børnesager, og der satses på korte anbringelser.

Det er ingen hemmelighed, at der er store udfordringer på området for udsatte børn og unge. Det er et sårbart område, hvor de økonomiske udgifter er store og stigende. Derfor er der brug for, at kommunerne begynder at gå nye veje.

Ifølge Preben Siggaard, der er centerchef i Børne- og Ungecentret i Herning Kommune, var det oplagt at søge inspiration i Sverige.

”Sammenlignet med Danmark har Sverige lavere udgifter til udsatte børn og unge, kortere anbringelser og relativt flere anbragt i familiepleje end på institution, og der er intet, der tyder på, at det går ud over kvaliteten.  Den største forskel er tankegangen. Der er en grundlæggende forskel i den måde, de tænker på. I Sverige handler det om at skabe det bedste grundlag for uddannelse og beskæftigelse”, siger han.  

Vi skal ned af trappen

Projektet tager udgangspunkt i Borås Kommunes indsatstrappe, der består af fem trin:

 

Ifølge Preben Siggaard handler det om at komme så langt ned af indsatstrappen som muligt og anvende den mindst indgribende foranstaltning.

”Pointen er, at vi skal så tæt på familien og dermed normallivet som muligt. De udsatte børn og unge skal bevare tilknytning til deres nærmiljø og familie, og deres netværk skal have en rolle i deres liv. De skal for eksempel i videst muligt omfang gå i almindelig institution eller folkeskole”, siger han.

Ifølge Preben Siggaard kræver det imidlertid, at både myndighedsdelen, udførerdelen, sundhedsplejen og PPR begynder at arbejde på en anden måde.

Flere sagsbehandlere

Det kræver blandt andet, at der oftere er opfølgning. Derfor har Herning Kommune ansat fire ekstra socialrådgivere, så de nu hver har ansvaret for 20 til 25 børnesager mod 45 til 65 tidligere.

”Det er dog vigtigt at slå fast, at projektet ikke går ud på at få flere sagsbehandlere. Det handler om, at vi skal arbejde på en anden måde, og den kræver flere sagsbehandlere”, siger Preben Siggaard.

Indsatstrappen alene gør det dog ikke. Preben Siggaard pointerer, at kommunens tilbud skal matche ideen.

”Vi har for eksempel tilbud, hvor man bor hjemme, men med støtte, og tilbud, hvor vi uddanner forældrene. I alle tilbud går børnene i normal skole, så vi støtter hele tiden op om skole, uddannelse og beskæftigelse”, forklarer han.

Artiklen er en forkortet udgave. Du kan læse hele artiklen og mere om emnet her


KL's Konsulentvirksomhed   Weidekampsgade 10   Postboks 3370   2300 København S   tlf. 3370 3321