Indhold

02.09.14 10:00

Hvor stort er jeres behov for plejeboliger i 2020, 2030 og 2040?

Hvor stort er jeres behov for plejeboliger i 2020, 2030 og 2040?
Behovet for plejeboliger ændrer sig markant i disse år. Mange flere af de allerældste borgere klarer sig uden større plejebehov og blandt dem, der har behov for intensiv pleje, ønsker mange at modtage plejen i hjemmet eller i andre kommunale tilbud som fx midlertidige rehabiliterings- eller akuttilbud.

Konsekvensen er, at flere kommuner står med en rigelig stor plejeboligkapacitet. Derfor skal der være stor forsigtighed i fremskrivningen af behovet for plejeboliger – en større ældrebefolkning betyder ikke nødvendigvis, at der er behov for flere plejeboliger.

KL’s Konsulentvirksomhed (KLK) har udviklet en model for beregning af plejeboligkapacitet, der udover udviklingen i antallet af ældre også inkluderer ændringer i middellevealder, udviklingen i antal raske leveår og den lokale sundhedstilstand. Det er jo ikke alder, der bestemmer om man skal have en plejebolig!

Grundideen i KLK’s model er derimod, at den fremtidige plejeboligkapacitet skal beregnes ud fra den tid, det må forventes, at en gennemsnitlig ældre bor i en plejebolig. At befolkningen i en kommune bliver ældre, betyder intet i sig selv, men det gør antallet af ældre koblet med forventningerne til, hvor længe de i gennemsnit får brug for en plejebolig.

Europæiske studier viser, at en stigning i den forventede middel­levealder med et år fra 1999 til 2009 førte til knap to ekstra raske leveår. Fra 1999 til 2009 fik befolkningen altså senere pleje­behov des ældre den blev. Udviklingen kan ses allerede fra 1983 og KLK indbygger i modellen, at den udvikling delvist fortsætter. Vurderingerne er gennemsnitlige for hele landet, men der korrigeres i modellen for lokale faktorer herunder levevilkår og sundhedsadfærd.

Et mindst lige så relevant forhold er, hvilke tilbud kommunen tilbyder til borgere, der har behov for pleje. Er de midlertidige boliger ordentligt udbygget og anvendes de optimalt? Arbejdes der fx med recovery med henblik på, at borgeren skal kunne klare sig i eget hjem igen? Hvilke tilbud kan der stilles op med i hjemmet? Og hvordan er den økonomiske side af sagen? Hvor mange penge kan kommunen fx bruge på at støtte op i eget hjem og måske levere et bedre og billigere tilbud end i en plejebolig?

Hvis du vil vide mere om KLK’s beregningsmodeller for plejeboligkapacitet og arbejde med udvikling af alternativer til plejeboliger, kan du kontakte chefkonsulent Søren Sønderby, sby@kl.dk eller mobil 3050 5333.


KL's Konsulentvirksomhed   Weidekampsgade 10   Postboks 3370   2300 København S   tlf. 3370 3321