Indhold

05.03.18 14:00

Konference: Skab økonomisk råderum

Konference: Skab økonomisk råderum
Hvordan skaber man økonomisk råderum til at realisere nye initiativer? KL og KLK inviterer til konferencen "Kommunaløkonomisk Råderum 2018", hvor I bliver præsenteret for, hvordan I som kommune kan arbejde med at skabe råderum til politiske, administrative og faglige prioriteringer.

Der er generelt gode udsigter for dansk økonomi, men den offentlige økonomi vil fortsat være presset i mange år frem, hvilket forstærker behovet for nytænkning og effektiviseringer i forhold til at skabe et økonomisk råderum.

KL og KL’s Konsulentvirksomhed (KLK) åbner til november 2018 dørene for råderumskonference i Odeon Odense. Konferencen giver dig gennem konkrete cases, værktøjer og fortællinger et afsæt for at arbejde med, hvordan din kommune kan skabe et langsigtet og holdbart økonomisk råderum.

Vi vil bl.a. tage fat på spørgsmål som: Hvordan får man som kommune mere luft i økonomien? Og hvordan realiserer man de effektiviseringer, der skal give økonomisk råderum?

Vi koger al vores viden fra arbejdet med diverse råderumsanalyser i kommunerne, regeringens og KL’s moderniserings- og effektiviseringsprogram, KLK’s effektiviseringsnetværk mm. sammen og viser konferencens deltagere forskellige veje til at skabe økonomisk råderum.

Konferencen er rettet mod kommunale direktioner, chefer og medarbejdere med et økonomisk ansvar for at skabe en sammenhængende og holdbar økonomi.

Program og tilmelding til konferencen forventes offentliggjort i juni 2018.

www.klk.kl.dk/raaderum2018 kan du tilmelde dig yderligere information, så du får besked, når vi åbner for tilmeldinger.

Annonce


KL's Konsulentvirksomhed   Weidekampsgade 10   Postboks 3370   2300 København S   tlf. 3370 3321

Annonce

Annonce