Indhold

29.03.12 10:30

Benchmarking af pladspriser på plejecentre

KL’s Konsulentvirksomhed har i samarbejde med syv kommuner udarbejdet en metode til beregning af kontroltilbud ved udbud af plejecentre. Metoden blev også anvendt til at sammenligne pladsprisen for et plejecenter i hver af de syv kommuner. Resultatet af sammenligningen viser, at der er stor forskel på pladsprisen på de syv plejecentre, men også, at de største plejecentre havde den laveste pris pr. plads

Prisen på plejeboligplads kan variere ganske meget. Det viste en benchmark af pladsprisen på udvalgte plejecentre i syv kommuner, hvor pladsprisen varierede fra den laveste pris på 307.000 kr. årligt for en plads til den højeste pris på 440.000 kr. Serviceniveauet er i sagens natur en væsentlig faktor for pladsprisens størrelse. Men KLK’s analyse viste, at forskellen for en stor dels vedkom­mende kan forklares ved forskelle i størrelsen på plejecen­trene, ligesom budgetmetoden spiller en væsentlig rolle. Analysen viste således, at de største plejecentre i under­søgelsen med omkring 85-90 pladser havde de laveste pladspriser, mens de mindste plejecentre i undersøgelsen med 45-50 pladser havde de højeste pladspriser. Undersøgelsens hovedresultater i form af årsprisen for en plejehjemsplads fremgår af figuren nedenfor.

Se også

Årsprisen for en plejehjemsplads 

På baggrund af undersøgelsen af en række forskelle mellem de udvalgte plejecentre, blev der identificeret en række forklaringer på forskellen i pris.

De største plejecentre havde den laveste pris. Der er flere årsager til at store plejecentre kan præstere den laveste pladspris. På store plejecentre tynger især udgiften til bemanding i ydertimerne mindre pr. plads end ved en plejeboligstruktur med flere mindre plejecentre. Derudover kan flere nærmest faste udgifter fordeles på flere pladser på de store plejecentre. Etablering af større plejecentre giver således samlet bedre mulighed for at effektivisere driften. Det er dermed KLK’s erfaring, at større plejecentre øger den faglige og økonomiske bæredygtighed.

Der er en direkte sammenhæng mellem personalenormering og prisen pr. plads. De billigste plejecentre i undersøgelsen havde en personalenormering på 0,6 fuldtidsansat pr. plads, mens de dyreste plejecentre havde 0,85 til 1,0 fuldtidsansat pr. beboer. Normeringen er naturligvis et spørgsmål om serviceniveau, men det er samtidig KLK’s erfaring, at specialisering af plejebo­ligtilbuddene kan medføre en effektivisering, hvorved serviceniveauet kan opretholdes. Specialisering af plejeboligtilbuddene skaber faglig og økonomisk effektivitet, fordi de fysiske rammer og personalets kompetencer understøtter plejen af eksempelvis demente og ikke en variation af forskellige beboertyper samtidig.

Budgetmetoden var også en væsentlig forklaringsfaktor for forskelle i priserne. Det var ligeledes karakteristisk, at de plejecentre, hvor der blev visiteret ydelser til beboerne efter samme principper som på fritvalgs-området, havde be­tydeligt lavere pladspriser end plejecentre med en fast budgetramme. Ved at arbejde med en afregningsmodel i forhold til plejecentrene med et element af aktivitetsbestemt afreg­ning opnås en mere præcis ressourcetildeling. Aktivitetsbestemt afregning hviler på en konkret, individuel vurdering af beboerne på det enkelte plejecenter. En aktivitetsbestemt afregningsmodel kan derfor også bidrage til at styrke den faglige dialog om den enkelte borger.

Det er KLK’s erfaring, at der stadig findes mange min­dre plejecentre rundt om i kommunerne. Plejebolig­strukturen har flere steder ikke været revurderet efter kommunalreformen. I en tid hvor demografien ændrer sig voldsomt og de ældre først meget sent i livsforløbet flytter i plejebolig, er der god grund til at skabe en ny plejeboligstruktur, der både er økonomisk rentabel og faglig bæredygtig. Samtidig stiger forventningerne til specialisering af personalets kompetencer, fordi flere og flere sundhedsfaglige opgaver skal varetages på pleje­centrene, hvorfor det er centralt at plejeboligstrukturen imødekommer de udfordringer, kommunerne bliver mødt med de kommende år på bl.a. sundhedsområdet.

Hvis du vil vide mere

Hvis du vil vide mere om KLK's ydelser på ældreområdet kan du kontakte konsulent Ulrik Johansen på tlf. 3370 3171 (ujo@kl.dk) eller chefkonsulent Kenneth Kristensen på tlf. 3370 3570 (ktk@kl.dk)


KL's Konsulentvirksomhed   Weidekampsgade 10   Postboks 3370   2300 København S   tlf. 3370 3321

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes