Indhold

Politisk styring af beskæftigelsesindsatsen

En effektiv beskæftigelsesindsats kræver politisk styring. Flere undersøgelser peger på, at kommuner med en aktiv politisk styring af beskæftigelsesindsatsen har bedre muligheder for at få ledige hurtigt i job end kommuner med en mindre aktiv politisk styring.

Den politiske styring bidrager bl.a. til at forbedre jobcentrets indsats gennem prioriteringer af indsatsen over for borgerne, investeringsstrategier, sammenhæng mellem de kommunale opgaver, dialog med virksomheder og lokalsamfund, mv.

KLK tilbyder bl.a. at:

  • Facilitere politiske strategiprocesser, der både kan lede frem mod en langsigtet strategi for kommunens beskæftigelsesindsats og en ny beskæftigelsesplan. KLK giver bl.a. sparring ift. den politiske proces, faglig sparring ift. indsatsområder og kan bistå med at facilitere processerne
  • Understøtte indsatsen på tværs af beskæftigelse, sundhed, social service samt børn og unge, så der er en rød tråd i indsatsen på tværs af sektorer
  • Rådgive og facilitere processer, der skaber sammenhæng mellem beskæftigelses-, uddannelses- og erhvervspolitik
  • Gennemføre temadage og seminarer for politiske udvalg og lokale interessenter om beskæftigelsespolitikken.




KL's Konsulentvirksomhed   Weidekampsgade 10   Postboks 3370   2300 København S   tlf. 3370 3321