Indhold

Innovation

Innovation

Innovation handler om at få nye ideer, der skaber værdi for organisationen, når de er gennemført. Det lyder enkelt, men det er ikke altid helt så enkelt at arbejde med i praksis.

Innovation kræver ledelse. Ledelse, der skaber mulighed og rum for at tænke ud af boksen og for at bryde traditioner, så der kan skabes rum for ny praksis i organisationen. Innovativ ledelsespraksis er en særlig del af ledelsesopgaven, og der findes mange måder at håndtere den på. KLK’s tilgang til innovation bygger på den brugerdrevne innovationsmodel.

KLK har gennem de seneste år arbejdet målrettet med at ’oversætte’ innovationsmetoder og -erfaringer fra offentlige og private virksomheder til de kommunale organisationer. Vi har fået mange erfaringer med brugerdreven innovation, kreative metoder til idégenerering og innovationsledelse på strategisk niveau og i et hverdagsperspektiv. Vi har bl.a. arbejdet sammen med Århus Kommune, Svendborg Kommune, Odense Kommune, Fanø Kommune, Syddjurs Kommune, Haderslev Kommune, Horsens Kommune mfl.

Vi tilbyder derfor en bred vifte af konsulentydelser inden for innovationsområdet.

KLK tilbyder bl.a:

  • Innovationsforløb

Vi faciliterer et længere innovationsforløb med udgangspunkt i den kommunale model for bruger- og medarbejderdreven innovation, hvor ledere og medarbejdere klædes på med tankesæt og metoder til innovation. Læs mere her.

  • Idecamp

Vi arbejder med kreative og visuelle processer, der kan skabe ideer, som skal prioriteres i forhold til potentiel merværdi og strategisk vigtighed. Der arbejdes med mange forskellige metoder og med dynamiske perspektivskift bl.a. via en skævt sammensat deltagergruppe.

Vi fokuserer på den kommunale leders rolle i understøttelsen og skabelsen af en innovationskultur opad, udad, indad og nedad i den kommunale organisation.

  • Inspirationsoplæg

Vi giver et inspirationsoplæg om innovation i forhold til tankesæt, metoder og eksempler på innovationsprojekter.





KL's Konsulentvirksomhed   Weidekampsgade 10   Postboks 3370   2300 København S   tlf. 3370 3321