Lokaldemokrati er at sætte borgeren i centrum. Ikke bare som vælger. Heller ikke bare som aftager af serviceydelser. Men som en samarbejdspartner, der er med til at skabe det lokale velfærdssamfund ved at forme kommunens løsninger og ved at supplere med egne initiativer
Lokalsamfundene rummer ressourcer og idéer, som kan styrke kommunen, hvis de inddrages aktivt – og hvis der skabes en god dialog med kommunen og politikerne. Det kræver overblik over, hvad borgerne, brugerne, foreningerne og/eller erhvervslivet mener og tænker. Og det kræver en politisk drøftelse af, hvad der skal kendetegne kommunens lokaldemokrati fremover.