Indhold

15.04.16 09:30

Få styr på projektlederens rolle

Få styr på projektlederens rolle
Et projekts succes afhænger bl.a. af samarbejdet mellem styregruppe, projektejer og projektleder. På KLK's Projektlederkonference 2016 kan du høre mere om de forskellige rollers opgaver og andel i det gode projektarbejde.

Jo bedre der er styr på henholdsvis styregruppen, projektejeren og projektlederens roller, des større er chancen for at få succes med projektet. Derfor har Høje-Taastrup Kommune sat fokus på styregruppearbejdet og samarbejdet mellem projektejeren og projektlederen.

”Ved evalueringen af vores projektmodel fra 2012 fandt vi ud af, at der manglede et fælles sprog mellem ledelsen og projektlederne. Samtidig gav projektledere udtryk for, at de i nogle projekter var udfordret på at få et frugtbart styregruppearbejde til at fungere – særligt i de tværgående projekter,” forklarer Didde Wrang Riis, der er udviklingskonsulent i Høje-Taastrup Kommune.

Tæt samarbejde

Didde Wrang Riis peger bl.a. på, at et projekt er afhængig af, at projektejer og projektleder har et godt samarbejde. Det kan f.x hjælpes på vej ved, at de fra starten af afstemmer deres forventninger til samarbejdet.

”Det er alfa og omega, at de har den nødvendige kommunikation. Projektlederen skal fx fortælle om ændringer i projektet, og de skal afstemme, hvad der skal ske på styregruppemøderne. Samtidig skal projektejeren udnytte sin position i organisationen til at skabe nogle gode rammer for projektet. Så der skal være en gensidig forståelse for hinandens roller,” forklarer hun.

Klæd styregruppen på

Med andre ord er det altså vigtigt, at du som projektleder understøtter din styregruppe og projektejer. Det betyder bl.a., at du skal udfordre dem, så alle er klar over deres opgaver og roller i projektet.

”Som projektleder skal du også bidrage til gode styregruppemøder. Der skal fx være en dagsorden, som er retningsanvisende, så styregruppemedlemmerne kan se, hvad de skal. Er punktet fx til orientering på styregruppemødet, eller skal de træffe beslutninger, og hvilke muligheder er der? Det er vigtigt at hjælpe styregruppemedlemmerne, så deres arbejde kvalificeres, og de træffer nogle gode beslutninger,” siger Didde Wrang Riis.

Hun påpeger samtidig, at projektlederen på et tidspunkt også bør lægge op til nogle drøftelser om implementeringen af projektet.

Du kan høre meget mere til Didde Wrang Riis og projektlederens arbejde på KLK’s Projektlederkonference 2016. Læs mere og tilmeld dig her.

Annonce


KL's Konsulentvirksomhed   Weidekampsgade 10   Postboks 3370   2300 København S   tlf. 3370 3321

Annonce

Annonce