Har I realiseret potentialet i de digitale muligheder?
Udnyt potentialerne ved de digitale muligheder
Begrundelserne og områderne for digitalisering er mange, men risikoen for at bruge ressourcer nyttesløst lurer. Både den fællesoffentlige og den fælleskommunale digitaliseringsstrategi har sat tryk på udvikling af nye digitale løsninger.
Før pengene bruges er et centralt spørgsmål dog, i hvor høj grad organisationen er moden til digitalisering, samt hvor modne medarbejderne er til at tage imod de nye digitale muligheder. Hvis det digitale potentiale skal indløses, handler det om digital modenhed.
En væsentlig forudsætning for realiseringen af gevinsterne ved digitalisering er medarbejdernes evne til både at tænke digitalt og integrere digitale løsninger i deres hverdag. Integrering af digitale løsninger i hverdagen omfatter både de ændrede arbejdsprocesser, som digitalisering ofte forudsætter, men også helt basalt de teknologiske redskaber, digitaliseringen er baseret på. Hvis medarbejderne ikke er klar til at arbejde med digitaliseringen, så realiseres gevinsterne heller ikke.
Digital modenhed
Med afsæt i KL's modenhedsmodel har vi udarbejdet en metode til vurdering af medarbejdernes digitale modenhed.
Det centrale i metoden er dels en måling af, hvor medarbejderne står i forhold til gennemførelse af digitaliseringsinitiativer, og dels en processuel understøttelse af modningen af medarbejderne til digitalisering. Understøttelsen af medarbejderne sker på workshops, hvor erfaringerne med og mulighederne for digitalisering drøftes i personalegruppen. Målingen af medarbejderne gennemføres ved hjælp af spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejderne på workshoppen.
Hvad kan vi tilbyde?
- Realisering af potentialet i de digitale løsninger
- Optimering af arbejdsgangene omkring brugen af de digitale løsninger
- Viden om medarbejdernes digitale modenhed
- Redskaber for ledelsen til at sætte sig for bordenden af digitaliseringsprocesser
- Konkrete metoder til at omsætte IT-systemer til øget borgerservice og effektive administrative arbejdsgange.