Er I udfordret på styringen af området for udsatte børn og unge?
Få identificeret de udgiftsdrivende faktorer i indsatsarbejdet for de udsatte børn og unge
Sagsbehandlingen i myndighedsarbejdet er omdrejningspunktet for hele forløbet omkring de indsatser, som tilrettelægges omkring udsatte børn og unge.
Et solidt fagligt funderet myndighedsarbejde er den første og vigtigste betingelse for, at man som kommune kan have styr på sit serviceniveau og sin økonomi på området.
At have styr på serviceniveau og økonomi betyder, at beslutningerne i forhold til borgernes støtte træffes på baggrund af faglige og økonomiske hensyn, som loven beskriver. Kort sagt er det myndighed, der i sine faglige valg i sagsbehandlingen bruger pengene og sikrer serviceniveauet.
Udgiftsdrivende faktorer
Vi har i KLK besøgt flere kommuner og analyseret deres faglige praksis. Vi har udviklet en metode og et redskab til at afsøge relevante tendenser i sagsbehandlingen, som kendetegner den faglige praksis i den enkelte kommune.
Det er vores erfaring, at der på tværs af opgaverne i de kommuner, vi har hjulpet, kan identificeres en række faktorer, man som kommune skal være særligt opmærksom på, hvis man vil sikre sig, at udgifterne på området ikke løber løbsk. Vi har illustreret de typiske dele af sagsforløbet for arbejdet med de udsatte børn i figuren nedenfor:
Fælles faglig praksis
For hver af de fem sagselementer er der en række faktorer, som på kort eller lang sigt kan medvirke til, at økonomien på området kan virke svær at styre.
Det er de samme faktorer, som påvirker, hvilket serviceniveau borgerne reelt får tilbudt, og om kommunens strategier og mål reelt er styrende for den socialfaglige praksis. Derfor spiller håndteringen af faktorerne en stor rolle i forhold til kommunens praksis og styring.
Det er afgørende for den faglige og økonomiske styring af området, at kommunen er opmærksomhed på at få en fælles faglig praksis og håndtering af de forskellige faktorer, som har betydning for de fem faser i sagsbehandlingen. Det vil skabe en reflekteret og faglig praksis, hvor familierne oplever, at der handles ens på tværs af sagerne samt udøves et ensrettet serviceniveau for de udsatte børn og familier.
Det er vores erfaring, at udgifterne til dette område er vanskelige at styre, og at der kan være mange årsager til, at et budget er svært at overholde. En af årsagerne kan afsøges ved at få en analyse af den konkrete faglige praksis og herunder en afsøgning af kommunens sagshåndtering i de fem faser.
Hvis man som kommune skal kunne sætte de bedste handlinger i spil med henblik på en bedre styring af området, kræver det, at man opbygger en solid og velunderbygget viden om ens sagspraksis.
Tjek af den faglige praksis i dialog med sagsbehandlerne
Vi har i KLK udviklet en konkret metode til at undersøge og vurdere i hvilket omfang, der i myndighedssagsbehandlingen i den enkelte kommune er en praksis, som i sig selv kan være udgiftsdrivende.
Vi tilrettelægger altid undersøgelsen i den enkelte kommune effektivt, så den får værdifuld viden om, hvilke konkrete praksiselementer i myndighedssagsarbejdet, der kan være medvirkende til, at udgifterne på området er højere end nødvendigt på både kort og længere sigt.
Vi sørger for, at vores analysemetode og resultater er tydelige og synlige for sagsbehandlerne og har respekt for den faglige identitet, der er knyttet til nuværende praksis.
Samtidig sikrer vi dialog med sagsbehandlerne og deres faglige leder undervejs i processen. Begge dele er afgørende for, at de efterfølgende tager analysens resultater og anbefalinger til sig. Læring og ændring af faglig praksis sker på den måde allerede undervejs i analysen.
Analysen lægger både et vidensspor, et handlingsspor og et læringsspor ud til kommunens videre arbejde med at udvikle myndighedspraksis på området.
