Få bedre budgetter og styr på økonomien på området

Hvis budgetterne på de specialiserede områder ikke holder ved regnskabsårets slutning, er det et problem for hele kommunens økonomi. Budgetloven med dens sanktioner bevirker nemlig, at kommunen så er nødt til at reducere udgifterne på andre områder, og dermed evt. beskære i velfærden for andre grupper af borgere.

Kommunernes regnskaber for 2018 viser at 65 ud de 97 kommuner hverken overholder budgettet på det specialiserede børne- og ungeområder eller på det det voksenspecialiserede område. På det specialiserede børne- og ungeområde har 75 kommuner problemer med at holde budgettet. På det voksenspecialiserede område er det 86 kommuner.

Figuren nedenfor viser kommunernes budgetoverskridelser på hhv. det specialiserede børne- og ungeområder og det det voksenspecialiserede område. Den blå prik angiver gennemsnittet af kommunerne. I alt overskrider kommunerne budgettet på det specialiserede børne- og ungeområde med 6,6 procent. Budgetoverskridelsen på det voksenspecialiserede område er 7,0 procent.

Figur 1: Kommunernes overskridelse af budgetterne på de specialiserede socialområder i 2018

Kilde: egne beregninger på baggrund af data fra statistikbanken.dk

Mange kommuner benytter sig af en budgetlægningsmodel, der tager udgangspunkt i de kendte borgere på områderne og antallet af modtagere af ydelser i indeværende år. Budgettet lægges ved at forudsige de enkelte borgeres støttebehov i fremtiden og derefter skønne den generelle tilgang på området. Metoden har flere svagheder.

For det første afhænger præcisionen i budgettet af, at man gætter rigtigt på udviklingen hos den enkelte borger og skønner korrekt for den fremtidige udvikling.

For det andet rækker denne metode bedst til at forudsige regnskabsresultatet i indeværende år og evt. i budgetåret. Det sidste viser de fleste kommuners regnskabsresultat for 2018, at den ikke egner sig til. Endvidere er metoden svag på at indarbejde konsekvenserne af politiske, faglige og økonomiske indsatser og strategier.

I Komponent har vi udviklet en metode til budgetlægning og styring på de specialiserede socialområder, som gør det muligt at lægge realistiske budgetter. Det gælder både på området for børn og unge med særlige behov og på det voksenspecialiserede område.

Modellen baserer sig på konkret viden om priser og mængder for de enkelte indsatsområder i Serviceloven. Fremskrivningen sker på baggrund af tendenserne i den enkelte kommune for udvikling i priser og mængder og under hensyn til de konkrete indsatser, kommunen har besluttet sig for at gennemføre.

Modellen kan skitseres sådan her:

I tilknytning til modellen har vi udviklet et styringscockpit, der giver kommunen mulighed for at følge med i, om udviklingen på områderne følger det, der er forudsat ved budgetlægningen. På den måde får man hurtigt information, hvis der er tegn på at budgettet ikke kan holdes, og har dermed mulighed for at agere på det.

Vores model og metode adskiller økonomien i kommunens ansvar for at tilbyde egne borgere med særlige behov støtte og hjælp, dvs. myndighedsperspektivet, og kommunens rolle som driftsherre for driftsenheder, botilbud mv.

Der er nemlig stor forskel på den styring, de to opgaver stiller. Det er vores hovedpointe, at den primære økonomistyring foregår ved styring af kommunen som myndighed og de udgifter, der er knyttet til de enkelte borgere.

Samtidig er det vores erfaring, af styringen af kommunens egne tilbud med fordel kan knyttes tæt sammen med myndighedsperspektivet. Dette giver den bedste mulighed for at kommunens egne leverandører på områderne har samme syn på formålet med indsatserne, som myndighedsfunktionen har.

Vores metode giver dermed mulighed for at lægge budgetterne på baggrund af konkret viden om udviklingen på området. Samtidig giver metoden mulighed for, at kommunen kan tage de politiske, socialfaglige og økonomiske drøftelser ind i budgetlægningen på et oplyst grundlag.

Styring af udviklingen

De fleste kommuner oplever, at udgifterne på begge områder stiger. Det er et stort problem, fordi det presser de kommunale budgetter, og vanskeliggør prioriteringen af budgettet mellem de mange opgaver, en kommune skal løse.

En solid styring af de specialiserede områder afhænger af, at kommunen har en sammenhængende styring ud fra tre forskellige perspektiver.

For det første det politiske perspektiv. Her er opgaven at balancere økonomien til de specialiserede socialområder med de sociale indsatser, man vil give til borgerne på området. Selvfølgelig under hensyn til, at loven skal overholdes.

For det andet det økonomiske perspektiv. Her er opgaven at designe styringsmodeller og genere databaseret viden i form af nøgletal, der understøtter den politiske og faglige styring af områderne. Styringsmodellerne og nøgletallene skal designes, så de matcher kommunens udfordringer og prioriteringer.

Endelig er der det socialfaglige perspektiv. Her er opgaven at sikre en solid myndighedsudøvelse. Myndighedsudøvelsen skal basere sig på stærk og systematisk socialfaglig praksis, der er en ens på tværs af rådgiverne. Den skal endvidere basere sig på de politiske prioriteringer, de økonomiske rammer og bestemmelserne i Serviceloven.

I mange kommuner er der en udmærket styring inden for hvert af de tre perspektiver. Men sammenhængen i styringen og koblingen mellem de tre perspektiver er svag. Den gode styring af de specialiserede socialområder kan skitseres sådan:

Modellen ser umiddelbart simpel ud, og vi har udviklet en række indikatorer for den gode styring i hvert perspektiv og for koblingen mellem perspektiverne. Indikatorerne gør det muligt at identificere, hvor en kommune har en god styringspraksis, og hvor det er nødvendigt at styrke sin styring, for at få styr på økonomien på områderne.

Komponents styringsmodel for de specialiserede socialområder er endvidere koblet sammen med det styringscockpit, der er nævnt under afsnittet om budgetlægning ovenfor. Det er nemlig nødvendigt, at styringen af områderne baserer sig på de samme data, uanset hvilket perspektiv i styringen, der tages udgangspunkt i. Data og styringscockpittet bliver dermed et vigtigt værktøj i at sikre en sammenhæng i styringen og en solid kobling mellem de forskellige styringsperspektiver.

Mulige indsatser

Det er vores erfaring, at det i de fleste kommuner er muligt at få bedre styr på udgifterne gennem helt konkrete indsatser.

Identifikationen af, hvilke indsatser der vil have den største effekt i den enkelte kommune, kan ske fx på baggrund af viden fra indikatorerne i styringsmodellen ovenfor. Det kan også ske på baggrund af benchmarking med andre kommuner, der på de specialiserede områder har en sammensætning af befolkningen, der gør sammenligning af økonomi og indsatser relevant. Det kan både være benchmarking på baggrund af data og viden om økonomi, mængder og priser. Men det kan også være på baggrund af en analyse af den socialfaglige praksis og serviceniveauet. Den sidste typer analyser laver vi typisk med udgangspunkt i en analyse af et antal sociale sager i kommunen.

Vi kan hjælpe jer med at få styr på økonomien på de specialiserede socialområder ved fx at:

• Bistå med udvikling af en budgetmodel der tager hensyn til konkrete tendenser og giver mulighed for at tage konkret hensyn til prioriteringer og indsatser
• Komme med konkrete anbefalinger til, hvordan de specialiserede socialområder kan styres (endnu) bedre på baggrund af vurdering af jeres styringsmæssige set-up
• Udvikle en konkret styrings- og ledelsesinformation, så I løbende kan være up-to-data med viden om udviklingen på områderne
• Identificere konkrete handlemuligheder til at få styr på udgiftspresset på de specialiserede socialområder
• Hjælpe med at udvikle jeres socialfaglige praksis på områderne, så I anvender de metoder og tilgange, der bedst matcher jeres behov og baserer sig på den seneste viden om, hvad der virker
• Vurdering af det økonomiske og sociale serviceniveau som redskab til den politiske prioritering
• Bistå med at udarbejde forslag og business cases til sociale investeringer, dvs. at bruge flere penge nu med forventning om, at det på sigt fører til faldende udgifter
• Støtte og facilitering af de processer som skal igangsættes hos medarbejdere og ledere for at skabe de nødvendige forandringer

Solid viden og erfaring

Vi har et dybt og solidt kendskab til faglighed og økonomi på de specialiserede socialområder. Vi formår at omsætte denne viden til konkret rådgivning til den enkelte kommune. En rådgivning, der hjælper med at finde de mulige indsatser, der giver styr på udgifterne.

De sidste to år har vi bistået mere end 30 kommuner med styring og budgetlægning på de specialiserede områder.

Hvis du vil vide mere om, hvad vi kan bidrage med til at forbedre styringen på de specialiserede socialområder, kan du kontakte souschef Peter Bogh, tlf 2134 4445, peb@kl.dk, chefkonsulent Anne Rovsing, tlf. 2966 6360, anro@kl.dk eller chefkonsulent Jens Vedel Jørgensen, tlf. 2465 0747, jvej@kl.dk.