Har I fokus på den pædagogiske kerneopgave?
Få en bedre ressourceanvendelse i jeres dagtilbud
Data på dagtilbudsområdet kan bruges til at vise nye mønstre i forhold til, hvordan dagtilbuddet bruges, hvad enten det er i forhold til fremmøde eller planlægning af personaleressourcer. De kan bl.a. sige noget om, hvornår på dagen der er flest ressourcer til rådighed til pædagogiske aktiviteter, og hvordan en daginstitution prioriterer de forskellige medarbejderes kompetencer. Alt sammen noget der kan forbedre brugen af ressourcer – til gavn for børnene.
Nedenstående figur viser et eksempel på, hvor stor en andel af det pædagogiske personales disponible arbejdstid, der anvendes
til forskellige formål.
Registrering af opgaver
Første skridt på vejen til at skabe et overblik over, hvordan jeres daginstitutioner planlægger og bruger medarbejderressourcerne, er, at medarbejderne registrerer, hvilke opgaver de løser hvornår i løbet af en periode på 14 dage.
Registreringerne kan analyseres og krydses med data for, hvornår børnene møder ind og bliver hentet, samt hvor mange børn der er i institutionen og i de forskellige grupper i løbet af dagen.
Resultaterne giver mulighed for at drøfte det optimale ressourcebrug med medarbejderne. Analysen kan på den måde skabe et udgangspunkt for at drøfte, hvordan I bedst bruger kompetencer og ressourcer, så det faste pædagogiske personale er mest muligt sammen med børnene.
Vi tilbyder
- Analyser af, hvordan personalet i daginstitutionerne anvender deres arbejdstid
- Processer med inddragelse af medarbejderne, hvor vi på baggrund af analyserne drøfter, hvordan ressourcerne bruges bedst til gavn for børnene, og hvordan forskellige fagligheder relevant kommer i spil
- Konkrete forslag og anbefalinger til, hvordan planlægning og tilrettelæggelse af arbejdstid kan bidrage til en bedre kvalitet på hele kommunens dagtilbudsområde og i den enkelte institution
- Et grundlag for den fremadrettede udvikling af jeres dagtilbud på baggrund af konkret viden om aktuel praksis