Er der sammenhæng mellem pris og kvalitet i taksterne på specialskoler og -tilbud?
Bygger jeres takster på historie og kultur eller bevidste valg?
Det er vores erfaring, at hvis kommunen tydeliggør ansvar for og opfølgning på kvalitet, sker der en forbedring af fagligheden hos udfører (special – tilbuddet/skolen), og bestiller (forvaltning/driftsskole) får bedre styring af og indsigt i den pædagogiske praksis. Desuden kan en skærpet visitations- og revisitationspraksis sikre et fokus på såvel progression for det enkelte barn som kvaliteten i tilbuddet generelt.
Vi har i samarbejde med flere kommuner undersøgt visitationspraksis, tildelingsmodeller samt benchmarking af takster til specialtilbud og -skoler. Vi kan bl.a. se, at der er store forskelle i takster til specialtilbud og -skoler af samme type på tværs af kommuner.
Vi har derfor indsamlet viden og data om takster på specialskoletilbud på tværs af en række kommuner og udarbejdet en metode til at sammenligne takstniveauet for samme type tilbud. Det giver den enkelte kommune lejlighed til at tale om, hvorfor taksterne på dens tilbud er på et givent niveau.
Med andre ord giver sammenligningsgrundlaget en enestående mulighed for at drøfte sammenhængen mellem økonomi og faglighed i de enkelte tilbud.
Hvad kan vi hjælpe med?
- At udarbejde en benchmarkanalyse af jeres takster på specialtilbud
- At udarbejde takstberegningsmodeller for jeres tilbud
- Tæt involvering af relevante ledere i processen
- Konkrete forslag og anbefalinger til, hvordan en skærpet visitations- og revisitationspraksis kan højne fokus på progression for det enkelte barn og fagligheden i de enkelte tilbud
I vores analyser ser vi følgende tendenser
• Der er store forskelle i takster til specialtilbud og –skoler af samme type kommunerne imellem. Flere steder bunder taksterne mere i historik og kultur end i et bevidst valg om serviceniveau.
• Hvis man tydeliggør ansvar for og opfølgning på kvaliteten, sker der en forbedring på fagligheden hos udfører (special –tilbuddet/skolen), og bestiller (forvaltning/distriktsskole) får bedre styring af og indsigt i den pædagogiske praksis.
• Ved at se på de økonomiske strukturer og styringsmodeller på skoleområdet herunder specialtilbud kan der sikres en bedre styring af udgifterne.
• Visitationspraksis og evisitationspraksis kan skærpes for at sikre et fokus på såvel progression som kvalitet.