Bliver jeres botilbud drevet effektivt?
Vil I have en mere effektiv drift af jeres botilbud?
Der er særligt tre tiltag, der kan sikre en mere effektiv drift af botilbud. De tre tiltag er:
- Målrettet arbejdede med dokumentation
Mange kommuner arbejder målrettet med at udvikle og forankre nye metoder til at dokumentere resultaterne af den indsats, der gennemføres. Det gør botilbuddene i stand til at målrette og reducere den tid, der går med at udarbejde dokumentationen i det daglige. Samtidig medfører den forbedrede dokumentation, at flere botilbud reducerer den tid, der anvendes til daglig koordination og personalemøder, samt den tid, der anvendes til overlap mellem vagterne.
Det systematiske arbejde med dokumentationsmetoder giver mulighed for at udvikle en bedre it-understøttelse af den dokumentation, der bl.a. indgår i opfølgningen på borgerens handleplan.
- Målrettet arbejde med administrativ support
Det kan give en mere effektiv ressourceanvendelse samt øget professionalisering og kvalitet i opgavevaretagelsen, hvis der etableres fælles administrations- og ledelsesfunktioner mellem flere botilbud. Samarbejdet om administrative opgaver kan betyde, at man får professionaliseret vagtplanlægningen med den effekt, at man reducerer udgifterne til merarbejde og vikarer.
- Målrettet arbejde med ressourcestyring
Nye organiserings- og styringsformer kan være med til at give en mere effektiv udnyttelse af de samlede personaleressourcer på tværs af dag- og døgntilbud. Forudsætningen er, at medarbejderne i deres ansættelse ikke blot er knyttet til et tilbud, men kan arbejde på flere tilbud.
Hvad kan vi hjælpe med?
- Workshops, hvor vi sammen med forvaltningen og botilbuddene identificerer, hvor der er de største forbedringsmuligheder for at skabe en mere effektiv drift og fastlægger hvordan
- Benchmarks, hvor vi identificerer, hvordan tiden anvendes på kommunens botilbud, og hvordan I gennem en anden tilrettelæggelse af arbejdet kan få en mere effektiv drift inden for bl.a. dokumentationspraksis, vagtplanlægning og administration
- Metodikker til mere effektivt at understøtte den løbende servicering af Socialtilsynet