Brug data til bedre ledelse og styring
Dagtilbudsområdet er et af de områder, hvor der er mange data til rådighed, og hvor der også er store gevinster at høste ved at forbedre planlægning og styring ved hjælp af data. Data kan for eksempel bruges til at vise nye mønstre i brugen af dagtilbuddet - både i forhold til børnenes fremmøde og planlægning af personaleressourcer.
Data kan sige noget om, hvornår i løbet af dagen børnene er i institutionen, hvornår der er flest ressourcer til rådighed til pædagogiske aktiviteter, og hvordan en daginstitution prioriterer de forskellige medarbejderes kompetencer. Alt sammen noget der kan forbedre brugen af ressourcer til gavn for børnene.
Data på dagtilbudsområdet kan også skabe sammenhæng mellem forældrenes brug af dagtilbud, planlægning af personaleressourcer og den økonomiske tildelingsmodel, for eksempel i form af modulordninger. Data kan eksempelvis bruges til at håndtere fordelingen af børn på de enkelte institutioner, og til at se på, hvordan behovet for institutionspladser ser ud i fremtiden.
Det gælder både på dagtilbuds- og på skoleområdet.At bruge data i sin ledelse og styring handler bl.a. om at få et fælles sprog til at tale om de faglige og økonomiske perspektiver på området.
Data giver ikke svaret i sig selv, men skaber en anledning til at stille kvalificerede spørgsmål til både nuværende og fremtidig praksis. På den måde kan data skabe nysgerrighed og udfordre de eksisterende synsninger og traditioner på området.
Hvordan kan vi hjælpe jer?
Når vi i KL’s Konsulentvirksomhed hjælper kommuner med at blive bedre til at bruge data, gør vi det eksempelvis ved at udarbejde udarbejde
benchmarkinganalyser, som viser udviklingen i udgifter, aktiviteter og resultater over tid.
Det gælder både i forhold til den interne udvikling mellem kommunens institutioner og enheder samt mellem kommuner. Vi faciliterer processer, der skaber forståelse og accept i forhold til at bruge data i styringen af området.
Processerne sikrer, at såvel de faglige ledere og medarbejdere på området som økonomifunktionen forstår, hvordan data kan understøtte både den faglige udvikling og den økonomiske styring. Vi hjælper samtidig med at afdække, hvilke data der passer til jeres styringsbehov, og hvordan I skaffer og vedligeholder dem.
KLK tilbyder
- Benchmarkinganalyser, som giver indsigt i udviklingen i udgifter,
aktiviteter og resultater over tid - Processer med inddragelse af ledere og medarbejdere, der understøtter
forståelse og accept i forhold til at bruge data i styringen - Analyser på baggrund af data, der kvalificerer koblingen mellem
den faglige og økonomiske budgetlægning, eller den mere langsigtede
strategiske udvikling på området - Analyser af forældrevalg af moduler i dagtilbud
- Analyser af det faktiske fremmøde i dagtilbud
- Analyser af indtægter fra forældrebetaling
- Analyser af budget og personaleressourcer i de enkelte dagtilbud
- At understøtte ledernes planlægning af personaleressourcer