21. august 2019
Maibritt Kuszon
Maibritt er chefkonsulent i Komponent og arbejder primært med det specialiserede socialområde, hvor hun har fokus på styring og faglig ledelse. Hun trækker bl.a. på sin erfaring som chef på en række kommunale områder – herunder social-, arbejdsmarkeds- og sundhedsområdet.
Maibritt har indgående kendskab til drift, styring, ledelse, dilemmaer, forandring og forankringsprocesser på beskæftigelsesområdet og det specialiserede voksenområde.
Hun elsker at få fingrene ned i den kommunale praksis, hvad enten det drejer sig om sagsbehandling i forhold til udgiftsdrivende faktorer, styringsværktøjer, ledelsesrådgivning eller organisering.
Herudover arbejder Maibritt med et for Komponent voksende område - nemlig analyse, vurdering og kvalificering af tilkendelser til førtidspension.
Maibritt drives og motiveres af udfordringer og af at ordne problemer. Hun har altid fokus på at gøre kerneydelserne til borgerne endnu bedre og den kommunale lovmedholdelighed effektiv og ordentlig.