Lykkes I med jeres strategi på ældreområdet?

Få styr på jeres plejeboligkapacitet

Mange kommuner har en strategi om at støtte borgerne længst muligt i eget hjem. Det er gavnligt for den enkelte borgers livskvalitet og de økonomiske hensyn i kommunen. Strategien vil naturligvis have betydning for behovet for plejeboliger. Og for at kunne forudsige dette bedst muligt, er det afgørende at have konkret viden om, i hvor høj grad man lykkedes med sin strategi.

Vi har i KLK analyseret flere end 20 kommuners kapacitetsbehov i forhold til plejeboliger, og vi kan se, at der en række forhold, som er vigtige at undersøge, hvis man vil stille skarpt på forholdet mellem støtte i eget hjem og plejebolig - herunder hvor let eller svært det er, at blive visiteret til en plejebolig.

Hvor meget eller lidt hjælp får borgerne?

I analyserne er nogle af de spørgsmål vi hjælper med at finde svar på fx: Hvad det er for en hjælp, man får inden man kommer i plejebolig? Hvor meget hjælp har man fået, inden man visiteres til en plejebolig? Hvis borgeren har fået hjemmehjælp før en plejebolig, hvor lang tid har vedkommende så fået dette inden visitation til plejebolig? Hvor gamle er borgerne, når de visiteres til en plejebolig?

Vi kan for eksempel se, at en del borgere slet ikke eller næsten ingen hjælp modtog forud for visitationen til plejebolig. Typisk har 15-30 procent af borgerne modtaget under 2,5 time ugentligt. Ofte skyldes det naturlige årsager, at en borger ikke modtager hjælp forud for visitation til plejebolig, men ikke altid. Der kan derfor være et potentiale i forhold til at vurdere, om man har de rigtige tiltag til at støtte borgeren bedst muligt i eget hjem - for eksempel forskellige støtteindsatser i hjemmet, brug af aflastning eller dagcentertilbud – også uden for dagtimerne. 

Der tegner sig også et mønster i forhold til, at der ved langt hovedparten af visitationer til plejebolig forud er ydet et timetal i hjemmet, der omregnet til udgifter er et stykke under udgifterne til en plejebolig. Endeligt ser det ud til, at kun ganske få borgere modtager over 25 timers ugentligt hjælp, inden de visiteres til en plejebolig.

Et andet aspekt omhandler brugen og indholdet i kommunens midlertidige pladser. De midlertidige tilbud anvendes ofte i forbindelse med udredning af borgere - eksempelvis efter sygehusindlæggelser, til aflastning eller som venteplads til en plejebolig.

Ved at arbejde mere strategisk med anvendelsen af de midlertidige pladser og samspillet med den øvrige ældrepleje vil det måske i højere grad være muligt at undgå unødig flytning til en plejebolig og i højere grad arbejde med, at borgeren kan komme hjem igen.

Analyse giver både svar og nye spørgsmål

Vi har i KLK bistået Holbæk Kommune med en plejeboliganalyse. Ifølge Charlotte Larsen, der er chef for Aktiv Hele Livet i Holbæk kommune, ønskede kommunen bl.a. at få kvalificeret beslutningsgrundlaget i forhold til spørgsmålet om den fremtidige plejeboligkapacitet.

”Holbæk Kommune har fået en solid analyse, der fortæller noget om fremtidige behov, og hvordan det går med kommunens strategi om, at borgerne skal blive i eget hjem så længe som muligt. Der er nogle gode indikatorer på, hvor det går godt, og hvor der er udfordringer”, forklarer hun og uddyber:

”Det giver grobund for nogle overvejelser omkring, hvor man som kommune gerne vil hen. Man kan for eksempel se, at hvis den nuværende visitationspraksis fastholdes, giver det nogle behov. Så analysen lægger op til en drøftelse af, hvilket niveau man ønsker i Holbæk Kommune”.  

Charlotte Larsen lægger ikke skjul på, at KLK’s kendskab til kommunerne vægtede højt i forhold til analysens konklusioner.

”KLK kender det kommunale landskab og tænker hele vejen omkring opgaven. Vi fik ikke isoleret set det, vi spurgte om, men derimod et helhedsperspektiv i forhold til plejeboligkapacitet”, siger hun.  

Inspiration

Udvalgte spørgsmål I skal overveje, inden I beslutter at bygge nye plejeboliger:

• Hvor meget hjælp får jeres borgere, inden de visiteres til en plejebolig?
• Hvor mange borgere kommer direkte i en plejebolig uden støtte i eget hjem?
• Hvor godt kender I jeres borgere, inden de kommer i en plejebolig?
• Har I borgere, der koster mere end det koster at være i en plejebolig?
• Hvad er årsagen til at jeres borgere visiteres til en plejebolig?
• Hvor lang tid går der fra jeres borgere får visiteret hjemmehjælp, til de kommer i en plejebolig?
• Hvor gamle er jeres borgere når de visiteres til plejehjem?
• Hvordan bruges de midlertidig pladser?