Sociale investeringer i den nye økonomiaftale

Sociale investeringer i den nye økonomiaftale

Med økonomiaftalen for 2021 bekræfter regeringen og KL, at arbejdet med at udbrede sociale investeringer fortsætter de kommende år. Oprindeligt var der kun afsat midler til sekretariatet for Den Sociale Investeringsfond til og med 2021. Nu er regeringen, KL og Danske Regioner så blevet enige om at forlænge bevillingen til og med 2022.

Der er afsat fem mio. kr. om året til sekretariatet, men det er ikke bevillingens størrelse i sig selv, der er interessant. Det er derimod signalet i, at parterne ønsker at arbejde videre med sociale investeringer som en fælles dagsorden. Det fælles projekt understreges af, at KL og Danske Regioner har plads i fondens bestyrelse, og at kommunerne og regionerne også bidrager til finansiering af sekretariatet.

Sociale investeringer rummer store potentialer som dagsorden

Den sociale investeringsfond skal udvikle og udbrede sociale investeringsprogrammer på de danske velfærdsområder. Investeringsprogrammerne er overordnet drevet af, at der investeres i områder, der skaber menneskelige effekter, og hvor positive effekter forventes at medføre senere offentlige besparelser.

Der er tale om det, som vi i KLK kalder for sociale investeringspartnerskaber, og hvor partnerskabselementet handler om, at kommunen som minimum er i partnerskab med en ekstern investor.

Det attraktive ved en social investering er, at den eksterne investor betaler investeringen i første omgang, mens kommunen så betaler senere for indsatsen (typisk plus en gevinst til investor), hvis indsatsen har haft de forventede borgerrettede effekter. Når kommunen skal betale, kan dette finansieres af, at kommunen forventes at have oplevet besparelser som følge af de borgerrettede effekter. På den måde holdes kommunen i praksis risikofri, hvis den nye indsats viser sig ikke at virke bedre end de traditionelle indsatser.

Hvis et socialt investeringspartnerskab lykkes, har kommunen opnået

1) Bedre effekter for målgruppen end normalt

2) Økonomiske besparelser uden at have taget risici eller at have øget budgetterne

3) Faglig/organisatorisk læring om, at den tidligere praksis kunne forbedres

Det er Folketinget, der fastsætter, hvilke målgruppeområder Den Sociale Investeringsfond kan investere i. Aktuelt skal fonden arbejde med følgende fire fokusområder: 1) Børn og unge i udsatte positioner, 2) Psykisk sårbarhed og mistrivsel, 3) Mennesker i risiko for livsstilssygdomme og 4) Arbejdsmiljø.

Status efter et år med Den Sociale Investeringsfond

Selv om Den Sociale Investeringsfond blev etableret for et års tid siden, har den endnu ikke lanceret de første investeringer. Det er dog ikke så underligt. Sociale investeringspartnerskaber er nemlig en spændende og løfterig, men også ekstrem kompleks opgave. Kompleksiteten rummer flere dimensioner:

-       Socialfagligt er det komplekst, fordi sociale problemer i sig selv er sammensatte, og hvor der er kausal usikkerhed om, hvilke indsatser der har de bedste effekter

-       Organisatorisk er det komplekst, fordi der er tale om partnerskaber i konstruktioner, som vi ikke har erfaringer med på velfærdsområderne. Hvis vi ser på nogle af de eksisterende kontrakter i udlandet, er der ofte 4-5 aktører involveret i ét partnerskab

-       Styringsmæssigt er det centralt i kontraktindgåelsen at aftale relativt præcise målgrupper, effektmål og evalueringsdesigns, da de målte effekter er afgørende for, hvor meget kommunen skal betale for indsatsen.

Som det fremgår, er effektbegrebet helt centralt i sociale investeringer. Nogen tænker måske, at vi har talt meget om effekt på velfærdsområderne de sidste 15 år. Dette misser dog en central pointe ved de sociale investeringspartnerskaber. I den traditionelle styring er vi vant til, at borgerrettede effekter er et blødt styringsmål, som vi måske sigter efter, måler på og reflekterer om, men uden direkte styringsmæssige konsekvenser. Med sociale investeringspartnerskaber er det et hårdt styringsmål, der aftales, inden vi går i gang, og som har direkte økonomiske konsekvenser.

KLK går til sociale investeringer med et kommunalt perspektiv

KLK har i forlængelse af økonomiaftalen besluttet sig for, at vi vil dele ud af vores viden om sociale investeringer. Vi har derfor bedt vores erhvervsPhD-stipendiat, Karsten Storgaard Bjerre, om at bidrage med konkrete eksempler på sociale investeringer på børneområdet de kommende tre uger, og om efterfølgende at formidle nogle forskningsmæssige opmærksomhedspunkter af relevans for danske kommuner. Du kan følge artiklerne de kommende uger på KLK’s LinkedIn-profil.

Vi slutter sommerens tema af med at holde et webinar om sociale investeringer i et kommunalt perspektiv løbet af august 2020. Send en mail til rnk@kl.dk, hvis du vil have besked, når vi har dato og program klar.