24. april 2019
Bliv bedre til at holde ansættelsessamtaler
Den 9. september 2019 åbner vi dørene for en temadag, hvor vi fokuserer på den gode ansættelsessamtale. Du vil bl.a. få konkrete værktøjer til jobinterviewet - herunder indblik i interviewtyper og teknikker og mulighed for at reflektere over og træne spørgestrategier og spørgeteknikker.
Derudover giver temadagen dig mulighed for at:
- Reflektere over og udvikle din nuværende praksis.
- Få et skærpet fokus på, hvad I søger, for derigennem at kunne bygge jeres samtaler op for at afdække kandidaternes faglige og personlige kompetencer.
- Få en kort gennemgang af de juridiske opmærksomhedspunkter i ansættelsen, fx: Må jeg google en kandidat? Hvilke konsekvenser har det, at en ansættelse er en forvaltningsmæssig afgørelse? Hvad må jeg, når jeg tager referencer, og hvilken betydning får en "dårlig" reference?
- Få præsenteret værktøjer til systematisk vurdering og afgørelse.
Tid og sted
Temadagen afholdes d. 9. september 2019 i KL-Huset, Weidekampsgade 10, 2300 København S.
Temadagen lægger vægt på en vekselvirkning mellem teoretiske oplæg og praktiske øvelser, hvor du selv skal være aktiv.
Prisen for at deltage er 2.495 kr. eks. moms for offentlige instanser og 4.995 kr. eks. moms for ikke-offentlige instanser (private virksomheder, interesseorganisationer mv.). Tilmelding er bindende.
Læs mere og tilmeld dig her.