26. maj 2020
Webinar: Er I klar til at håndtere den demografiske udvikling på dagtilbuds- og skoleområdet?
Bliv klædt på til den demografiske udvikling på dagtilbuds- og skoleområdet
Flere kommuner står med en demografisk udfordring på dagtilbuds- og skoleområdet, hvor antallet af børn i dagtilbud forventes at stige frem mod 2025, og i samme periode falder antallet af skolebørn med op til 20%. Herudover udfordres kommunerne af en stigende andel børn i private tilbud.
På trods af disse udfordringer er det et kommunalt ønske at fastholde eller forbedre serviceniveauet indenfor skole- og dagtilbud. Derfor udbyder Orbicon I WSP og KLK i fællesskab et webinar d. 9. juni, hvor vi kombinerer ekspertise omkring det byggede miljø med ekspertise indenfor det kommunale område og organisation.
Webinaret fokuserer på den demografiske udvikling i forhold til daginstitutioner og skoler og handler om, hvordan vi kan optimere de fysiske rammer - også omtalt som ”kloge m2” - med fokus på at få mest kvalitet for pengene i de fysiske rammmer.
Det handler bl.a. om at optimere arealanvendelse, reducere spildarealer og sammentænke funktioner. Vi kommer bl.a. til at tage fat i overkapacitet, serviceniveau, kvalitet i undervisningen samt økonomi.
Programmets hovedpunkter:
- De demografiske udfordringer på skoleområdet i kommunerne
- Betydningen af overkapacitet, både økonomisk og fagligt
- Virkemidler til håndtering af overkapacitet, f.eks. fortætningsprocesser, organisatoriske og driftsmæssige ændringer, samling af funktioner
- Hvordan kommer man i gang med processen?
Tilmeld dig på tilmeld.kl.dk/webinarskolerogdagtilbud.
Målgruppe: Medarbejdere og ledere i f.eks. børne- og ungeforvaltninger, økonomiforvaltninger og på bygningsområdet
Deltagelse: Webinaret afholdes i Teams og vi anvender Menti.com til interaktion med kommentarer, spørgsmål, afstemninger, m.m. Det betyder bl.a., at du får mulighed for at
finde ud af hvilke kommuner, der står med de samme udfordringer som jer.
Tidspunkt: Webinaret finder sted tirsdag den 9. juni kl. 14.00-15.00
Pris: Deltagelse i webinaret er gratis, men kræver tilmelding.
Webinar: Er I klar til at håndtere den demografiske udvikling på dagtilbuds- og skoleområdet?
Du er velkommen til at kontakte Janne Rasmussen, KLK, jasr@kl.dk, tlf. 23292961, eller Rikke Ulslev Degn, riud@orbicon.dk, tlf. 92432304, hvis du har spørgsmål til webinaret.
Læs mere om KLK og Orbicons muligheder for at hjælpe jer med
at blive klar til de demografiske udfordringer her.