Om KLK
KLK - Vi kender kommunerne
KLK er både en selvstændig konsulentvirksomhed og en del af KL. Vi befinder os hver dag ude i den kommunale praksis, hvor vi giver rådgivning i forhold til styring, kvalitetsudvikling, ledelse, rekruttering og organisering.
Vi løser årligt opgaver for halvdelen af landets kommuner, og undervejs trækker vi på ekspertviden fra KL's næsten 400 kommunespecialister. Det giver os en unik platform for at sprede og videreudvikle løsninger – til gavn for den enkelte kommune. Derfor forstår vi det kommunale maskinrum bedre end nogen andre.
Fremtidssikrede løsninger
Vi lægger vægt på en høj integritet, men står samtidig på hele KL’s vidensbank. Det betyder, at de løsninger, vi udvikler i den enkelte kommune, er bæredygtige og fremtidssikrede i forhold til, hvad der er i støbeskeen af nye, nationale initiativer på området.
Vores konsulenter kombinerer dyb indsigt i økonomistyring og ledelses- og organisationsudvikling med dyb fagfaglig viden inden for de forskellige sektorområder – og det er vores varemærke at koble disse fagligheder i løsningen af den enkelte opgave. Det baner vejen for, at vi kan udvikle løsninger, der kan implementeres i praksis.
Udgangspunkt i den enkelte kommune
Vi tager altid udgangspunkt i den enkelte kommunes kultur og traditioner, når vi løser en opgave. Men vi går også efter at give kommunen kvalificeret med- og modspil. Vi kommer ikke med svar på forhånd, men medbringer viden om metode, processer og redskaber, som vi tilpasser i tæt dialog med vores kunder.